Sider

fredag den 9. november 2012

Sannes æblekage


Close-up af fødseldagsbordet
Sidste weekend havde jeg besøg af min søde familie til en forsinket fødselsdagsmiddag. Jeg bagte naturligvis en portion af mine gode fødseldagsboller som vi spiste med mandelsmør fra summerbird (det smager vidunderligt!), peanutbutter og naturligvis almindelig god dansk tandsmør!

Den søde tand blev forkælet med en ny version af den klassiske æble-crumble-kage.  Denne kage er lige så nem at lave som den, du nok kender. Jeg kalder den for Sannes æblekage, for jeg har fået opskriften af min søde kollega Sanne.

4 stor æbler skæres i tern eller både og lægges i et smurt ildfast fad.
125 g marcipan rives hen over æblerne.
1 dl hakkede hasselnødder og ca. 150 gr mørk chokolade hakkes.
Halvdelen drysses hen over æblerne.

150 g sukker, 75 g blødt smør og 2½ dl havregryn æltets sammen med korn fra en vaniljestang.
Smuldr massen over æblerne
Resten af nødder og chokolade dryses henover.

Æblekagen bages ved 200 grader i 30 minutter. Jeg serverede skyr rørt med vanilje til.
Et billede af æblekagen, der dog ikke giver den kredit kagen fortjener.
Næste gang tror jeg at jeg udelader chokoladen. Jeg elsker chokolade, men det var ligesom den ikke kom til sin ret i denne kage. Nødder og marcipan gør det alene helt fantastisk.
Har du en farvoritopskrift på æblekage? Så skriv den gerne som en kommentar, jeg vil glæde mig til at læse dem.

Ingen kommentarer: