Sider

fredag den 11. februar 2011

Der kom brev...

Jeg har tidligere tænkt over, hvad sådan en blog skulle gøre godt for? Hvad skulle der komme ud af at jeg indimellem skribler lidt ord ned? Jeg har nu fået ihvertfald en god grund til at forsætte lidt endnu. En eftermiddag i sidste uge var der nemlig en vidunderlig overraskelse i min postkasse, da jeg havde fået trampet cyklen fra Gentofte hjem til Bremensgade. I postkassen var et lille brev og adressen var skrevet med den sirlige- og letgenkendelige håndskrift. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at brevet var fra min søde Faster, for jeg har nemlig fået mange breve med denne håndskrift igennem mine 30 somre. Hvert år i starten af oktober kommer der gerne et af dem- og med flag på! Denne dag var der ikke flag på, men indholdet var lige godt.Brevet var stilet til Frk. Enevold og det er jo mig:-) Herudover var der tre sider med ynglingsopskrifter på et sigtebrød og et par kager... umhhh. Jeg glæder mig i den grad til at afprøve og smage det hele. Og ikke mindst er det dejligt at fået en grund til at forsætte med skriblerierne... God weekend til jer alle.

Ingen kommentarer: