Sider

lørdag den 1. september 2012

Kagekonkurrence

Fredag eftermiddag og aften var reserveret til sommerfest med mine søde kollegaer i Gentofte. dagen bød på sjove konkurrencer som cricket, rundt om bordet-bordtennis, forhindringsbane og "gæt en smag". Jeg havde fornøjelsen af at møde alle hold på forhindringsbanen, hvor jeg med hård og retfærdig hånd tildelte point efter bedste tidsgennemkørsel!

Aktiviteter blev afløst af dejlig middelhavs-tapas buffet og en fabelagtig kagekonkurrence.  Hver enhed bidrog med en kage til kagekonkurrencen, hvor tre parameter for bedømmelse, var udstukket: opfindsomhed, udseende og smag!

Bidragene var mange og niveauet ualmindeligt højt! Jeg havde sammen med mine kollegaer fra fritid lagt en sirlig plan om at skabe en opfindsom og kreativ kage inspireret af fagområdet. Vi har holdt et par inspirations- og planlægningsmøder over frokosten og kom frem til at vores kage skulle vise en af Gentofte Kommunes mange Kom-og-vær-med aktiviteter- Zumba in the sunset på Charlottenlund fort!

Opgaverne blev uddelegeret. Hvem bager den plane overflade der skal bruges til græs, strand og vand. Hvem bage randformen der skal bruges til volden og hvem farver kokos grøn og blå!
Sanne pynter...
En time inden konkurrencerne begyndte satte vi alle delene sammen og alle kreative evner kom i spil. Godt hjulpet på vej af andre søde kollegaer fik vi lavet glasur, formet små sejl af marcipan og klippet zumbadansere ud!

Vi var ganske tilfredse med vores resultat! Og at dømme ud fra kommentarene fra vores kollegaer, da vi kom rullende ind med kage, var de imponerede!
Det færdige resultat!


 Som billederne viser  var konkurrencen hård! Flotte marcipanovertrukne lagkager, dekorative kager formet som "lov om social service", hindbær-chokoladekage og en masse andre gode indslag gjorde konkurrencefeltet stærkt!

Bidrag til konkurrencen. Jeg smagte dem alle...!
Jeg fik æren af at deltage i dommerpanelet og fik lov at smage på alle(!) kagerne. Wow for et herligt mix af søde og bløde smage! Små skønne smagsprøver af dem alle.

Afslutningsvis skal jeg ikke glemme at nævne, at vi løb med sejren og nu har håneretten indtil næste gang...!

Ingen kommentarer: