Onsdag aften tog jeg forskud på dette års sommerferie til Italien ved at besøge det nyligt åbnede italienske trattoria- Scarpetta på Islands Brygge. Årsagen til besøget var, ud over at Italiensk mad altid er en fornøjelse, at alle Cofocos restauranter i sommerperioden har en sommerkampagne SPIS- bliv hjemme og bliv mæt. Konceptet er, at selvom du er hjemme i København i sommeren, ja så kan du sagtens få udenlandske smagsindtryk. At priserne tilmed også er lave og giver dig mulighed for at spise fra 95 kr, hvis du er hurtig på tasterne, ja det er jo bare ekstra bonus.
Menuen på fem fine små retter var fantastisk og spredte sig over asparges, hvid bønnesuppe, pasta, nakkefilet og søde jordbær og med et enkelt glas spurmante og san pellegrinovand med brus ad libitum ja så var rammerne for en succes sat!
Nu er det sikkert- jeg glæder mig om muligt endnu mere til at besøge det skønne Italien!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar